tirsdag den 1. juli 2008

Rødvinsmarineret andebryst

(2 pers. til hovedret - 4 pers. til frokost)
Ingredienser:
1 andebrystfilet (ca. 300 g)
½ lille løg (ca. 15 g)
1 lille gulerod (ca. 50 g)
1 lille skive persillerod (ca. 50 g)
1½ dl rødvin
2 kviste timian eller 1½ tsk. tørret
1 lille laurbærblad
5 peberkorn
salt

Fremgangsmåde:
Andebrystet aftørres med et stykke køkkenrulle. Skindet ridses, og brystet lægges i et lille fad. Løget pilles og hakkes groft. Guleroden og persilleroden skrælles og skæres ud i skiver. Grønsager, rødvin og krydderier blandes og hældes over andebrystet. Kødet trækker tildækket i ca. 1 døgn i køleskab. Kødet tages op af marinaden og duppes tørt med et stykke køkkenrulle. Andebrystet lægges i et smurt ildfast fad med skindet opad og drysses med salt. Marinaden hældes ved. Andebrystet steges i en forvarmet ovn ved 225 C i ca. 25 min. Kødet tildækkes med stanniol og trækker i ca. 10 min.
Servering: Andebrystet skæres ud i skrå stykker. Rødvinsmarineret andebryst serveres sammen med lun rødkålssalat og kartofler. Ønskes sovs til, kan marinaden sies og jævnes

Ingen kommentarer: